SALGSBETINGELSER FOR MANAGEENGINES SOFTWAREPRODUKTER

  1. Din accept af salgsbetingelserne

  2. Tak fordi du besøger Zoho Corporation Private Limiteds ("vi" eller "Zoho") websted, www.manageengine.com ("webstedet"). Dette dokument ("Salgsbetingelser") er en juridisk aftale mellem dig eller den juridiske enhed, som du repræsenterer ("du") og Zoho, og det regulerer din download og køb af ManageEngine-softwareprodukter fra webstedet.
    BEMÆRK, AT DIN ANVENDELSE AF WEBSTEDET TIL AT DOWNLOADE ET SOFTWAREPRODUKT UDGØR DIN ACCEPT AF SALGSBETINGELSERNE SAMT BETINGELSERNE OG VILKÅRENE I SLUTBRUGERLICENSAFTALEN, DER ER AT FINDE NEDENFOR. HVIS DU ER UENIG I SALGSBETINGELSERNE ELLER VILKÅRENE I SLUTBRUGERLICENSAFTALEN, SÅ AFSLUT VENLIGST BESTILLINGS- OG/ELLER DOWNLOADPROCESSEN OG FORLAD WEBSTEDET.

  3. Formål

  4. Formålet og hensigten med webstedet er at give information om softwareprodukter ("softwaren"), som vi stiller til rådighed til download og køb via webstedet.

  5. Download prøveversionen

  6. Vi tilbyder Softwaren til download på en gratis prøvebasis i henhold til en evalueringslicens som anført i vores slutbrugerlicensaftale nedenfor ("EULA"). Din brug af kopien af prøveudgaven af softwaren er underlagt de gældende vilkår og betingelser i EULA'en.

  7. Køb af kommercielle licenser

  8. Efter evalueringsperiodens udløb kan du via webstedet få en kommerciel licens til softwaren i henhold til det årlige abonnement, for bestandig, eller, hvis relevant den gratis udgave, som er angivet i EULA. Din brug af kopien af softwaren er underlagt de gældende vilkår og betingelser i EULA. Vores autoriserede amerikanske distributør, Zoho Corporation ("distributør"), er ansvarlig for salg af kommercielle licenser i USA. Dit køb af en kommerciel licens i USA er underlagt prisfastsættelse eller særlige salgsbetingelser, der kan aftales mellem dig og distributøren. Du er ansvarlig for at oplyse distributøren et gyldigt kreditkortnummer eller anden anerkendt betalingsmiddel for at sikre betaling. Distributøren forbeholder sig retten til at annullere enhver ordre, hvis det angivne kreditkortnummer ikke er gyldigt.

SLUTBRUGERLICENSAFTALE

Denne licensaftale beskriver ManageEngine® Endpoint DLP Plus ("licenseret software") licenspolitik om følgende emner:

Læs venligst følgende licens omhyggeligt, inden du enten (i) udfylder den elektroniske ordre eller downloader den licenserede software fra et autoriseret websted, eller (ii) installerer den licenserede software fra medier, der blev leveret efter bestilling ved alternativ ordreproces, så vidt det er relevant. Du anerkender, at du har læst nærværende licensaftale, forstår den og accepterer at være bundet af dens vilkår. Hvis du ikke accepterer vilkårene og betingelserne i denne aftale, bedes du (i) forlade webstedssiden uden at fortsætte bestillingsprocessen, eller (ii) returnere det leverede ubrugte medie og dokumentation inden for tredive (30) dage fra datoen for forsendelse af den licenserede software for en fuld refusion af din betaling, så vidt det er relevant.

Den licenserede software giver dig mulighed for at finde, filtrere og kontrollere alle OS og ikke-OS kørende applikationer. Du skal sikre, at du har fået ægte licenser til alle applikationerne, før du forsøger at fremme anvendelse af dem ved hjælp af den licenserede software. Hvis du ikke er sikker på, at du har fået gyldige licenser til alle installationer af applikationerne, der skal kontrolleres, skal du ikke forsøge at fremme nogen form for anvendelse ved hjælp af den licenserede software.

  1. EVALUERINGSLICENS:

  2. Zoho Corporation Private Limited ("Zoho") giver dig en ikke-eksklusiv, ikke-overførbar evalueringslicens i binær objektkodeform til prøve og evaluering af den licenserede software i tredive (30) dage fra datoen for download eller installation. Denne licens starter ved download eller installation af den licenserede software og slutter efter tredive (30) dage ("evalueringsperiode").Hvis du efter evalueringsperioden ikke ønsker at bruge den licenserede software, hverken den gratis udgave eller den professionelle / virksomhedsudgave, skal du slette alle kopier, installeret på din computer, med øjeblikkelig virkning. Det er ikke tilladt at bruge den licenserede software til noget andet formål eller tilbyde den til videresalg i henhold til betingelserne i dette afsnit 1. Zoho bevarer alle rettigheder, der ikke specifikt er givet til dig.

  3. KOMMERCIEL LICENS:

    • Gratis udgave:
    • Hvis det er relevant, hvis du vælger at bruge den gratis udgave ud over evalueringsperioden, giver den licenserede software dig mulighed for at administrere op til 25 arbejdsstationer. Zoho giver dig en ikke-eksklusiv, ikke-overførbar, global licens til at bruge den licenserede software uden omkostninger i al evighed.

    • Årlig abonnementslicens:
    • Som en del af din årlige abonnementslicens giver Zoho dig en gebyrbærende, ikke-eksklusiv, ikke-overførbar, global licens til at bruge den licenserede software inklusive brugerdokumentation, opdateringer og opgraderinger, som du er berettiget til samt eventuelle plug-ins leveret til dig under abonnementsperioden, forudsat at sådan adgang og brug af den licenserede software er i overensstemmelse med enkelt installationslicensen, givet af Zoho. I henhold til abonnementslicensen er der kun brugsret til den licenserede software i en abonnementsperiode på et år. Du skal forny din licens mindst 10 dage før udløbet af abonnementsperioden for at fortsætte med at bruge den licenserede software. Hvis du ikke fornyer licensen, accepterer du at stoppe med at bruge den licenserede software efter slutningen af abonnementsperioden og fjerne den licenserede software fra dine systemer.

    • Tidsubegrænset licens:
    • Som en del af dit valg af tidsubegrænset licens giver Zoho dig en gebyrbærende, ikke-eksklusiv, ikke-overførbar, evig, global licens til at bruge den licenserede software inklusive brugerdokumentation, opdateringer og opgraderinger, som du er berettiget til samt eventuelle leverede plug-ins leveret, forudsat at sådan adgang og brug af den licenserede software er i overensstemmelse med enkelt installationslicensen, bevilget af Zoho. Ved betaling af det gældende årlige vedligeholdelses- og supportgebyr sørger Zoho årligt for vedligeholdelse og support, der inkluderer teknisk support, produktopdateringer og produktopgraderinger, gældende i det første år af din licens. Årlig vedligeholdelse og support skal fornyes hvert år for at få teknisk support, produktopdateringer og produktopgraderinger.

      "Brug" betyder lagring, placering, installation, eksekvering eller visning af den licenserede software i henhold til den licens, du har købt.

      "Enkelt installationslicens" betyder, at den medfølgende licensnøgle ikke må bruges til mere end én samtidig anvendelse af den licenserede software.

  4. TREDJEPARTSPRODUKTER:

  5. Den licenserede software kan indeholde software, der stammer fra tredjepartsleverandører, og uden at indskrænke den generelle anvendelighed af de øvrige bestemmelser i denne aftale, accepterer du, at (a) titlen på enhver tredjepartssoftware, der er inkorporeret i den licenserede software, forbliver hos tredjepart, som leverede det samme; og (b) du på ingen måde distribuerer nogen tredjepartssoftware, der er tilgængelig med den licenserede software.

  6. BEGRÆNSNINGER FOR ANVENDELSE:

  7. Ud over alle andre vilkår og betingelser i denne aftale må du ikke: (i) installere en kopi af den licenserede software på mere end en CPU; (ii) fjerne copyright, varemærke eller andre ejendomsmeddelelser fra den licenserede software eller dens kopier; (iii) fremstille kopier undtagen en sikkerhedskopi eller arkivkopi i en midlertidig nødsituation; (iv) leje, lease, licensere, underlicensere eller distribuere den licenserede software eller dele af den på en selvstændig basis eller som en del af din applikation; (v) ændre eller forbedre den licenserede software; (vi) bruge den licenserede software i en computerbaseret servicevirksomhed eller offentligt vise den licenserede softwares visuelle output eller bruge den licenserede software til fordel for andre personer eller enhed; (vii) foretage reverse engineering, dekompilere eller adskille den licenserede software; eller (vii) tillade tredjepart at få adgang til, bruge eller understøtte den licenserede software.

  8. TEKNISK SUPPORT:

  9. Som en del af abonnementslicensen tilbyder Zoho support, der inkluderer e-mailsupport til problemrapportering, produktopdateringer, opgraderinger og online adgang til produktdokumentation uden ekstra omkostninger i abonnementsperioden. Teknisk support er ikke inkluderet som en del af den tidsubegrænsede licens. Du kan købe tekniske supporttjenester til den tidsubegrænsede licens ved at betale det til den tid gældende vedligeholdelses- og supportgebyr.

  10. INDSAMLING AF BRUGSOPLYSNINGER:

  11. Zoho indsamler oplysninger vedrørende din brug af den licenserede software, såsom de administrerede enheder, installationstype, konfiguration af det system, hvor den licenserede software er installeret, statistikker vedrørende produktets oppe-/nedetid og hyppighed af brug af de forskellige funktioner i den licenserede software ("brugsoplysninger"). De indsamlede brugsoplysninger inkluderer ikke personlige oplysninger. Zoho accepterer efter anmodning at fremlægge oplysninger om de indsamlede data vedrørende din brug af den licenserede software. Du forstår og anerkender, at indsamling af brugsoplysninger er som standard aktiveret, og at den skal deaktiveres via den licenserede softwares brugergrænseflade, hvis du ikke ønsker at tillade Zoho at indsamle brugsoplysninger.

  12. EJERSKAB OG INTELLEKTUEL EJENDOM:

  13. Zoho ejer alle rettigheder, krav og interesser i og til den licenserede software. Zoho forbeholder sig alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er givet til dig, herunder retten til at afbryde eller ikke frigive noget licenseret software og til at ændre priser, funktioner, specifikationer, licensvilkår, frigivelsesdatoer, generel tilgængelighed eller karakteristika for den licenserede software. Den licenserede software er kun licenseret og sælges ikke til dig af Zoho.

  14. REVISION:

  15. Zoho har ret til at kontrollere din brug af den licenserede software med skriftlig meddelelse med mindst syv (7) dages varsel, vedrørende hensigt om at gennemføre en kontrol på dine faciliteter inden for normal arbejdstid.

  16. FORTROLIGHED:

  17. Den licenserede software indeholder ejendomsretligt beskyttet viden tilhørende Zoho, der er beskyttet af lovene i USA, og du accepterer hermed at gøre alle rimelige bestræbelser for at opretholde fortroligheden i forbindelse med den licenserede software. Du accepterer på rimelig vis at formidle vilkårene og betingelserne i denne aftale til de af dig ansatte personer, der kommer i kontakt med eller tilgår den licenserede software, og at gøre en rimelig indsats for at sikre, at de overholder disse vilkår og betingelser, herunder, men ikke begrænset til, ikke bevidst tillader disse personer at bruge nogen del af den licenserede software til formål, der ikke er tilladt i henhold til denne aftale.

  18. GARANTIFRASKRIVELSE:

  19. Zoho garanterer ikke, at den licenserede software er fejlfri. Med undtagelse af, hvad der er angivet her, leveres den licenserede software "som den er" uden garanti af nogen art, herunder garantier for salgbarhed og egnethed til et bestemt formål og uden garanti for den ydeevne eller resultater, du måtte opnå ved hjælp af den licenserede software. Du er alene ansvarlig for at afgøre, om det er tilladt at bruge den licenserede software, og påtage dig alle risici forbundet med brugen af den, herunder men ikke begrænset til risiko for programfejl, skade eller datatab, programmer eller udstyr og utilgængelighed eller driftsafbrydelse.

  20. ANSVARSBEGRÆNSNING:

  21. Zoho er under ingen omstændigheder ansvarlig over for dig eller nogen tredjepart hvad angår særlige, tilfældige, indirekte, usædvanligt store skader eller følgeskader ved tab af forretning, tab af profit, afbrudt forretning eller tab af forretningsoplysninger som følge af den manglende mulighed for at bruge programmet eller for et eventuelt krav fra nogen anden part, selv hvis Zoho er blevet gjort opmærksom på muligheden for sådanne skader. Zohos fulde ansvar, hvad angår forpligtelser i henhold til denne aftale eller hvad angår den licenserede software, må ikke overstige det beløb, du har betalt for licensen for den licenserede software.

  22. ERSTATNING:

  23. Zoho accepterer at godtgøre og beskytte dig mod alle krav, handlinger eller sager, der opstår som følge af ethvert krav, som vedrører den licenserede softwares krænkelse eller overtrædelse af et gyldigt amerikansk patent, copyright eller forretningshemmelighed fra nogen tredjepart; forudsat at du; (i) omgående giver Zoho skriftlig besked om et sådant krav; (ii) samarbejder med Zoho, hvad angår at forsvare og/eller indgå forlig for Zohos regning; og (iii) tillader Zoho at styre forsvaret og alle relaterede forligsforhandlinger. Ovenstående er Zohos eneste forpligtelse over for dig og skal være dit eneste og eksklusive middel i henhold til denne aftale i forbindelse med krænkelse af intellektuel ejendom.

    Zoho har ingen erstatningsforpligtelse for påstande vedrørende overtrædelse i det omfang det skyldes, eller påstås at skyldes (i) kombination, betjening eller brug af den licenserede software sammen med programmer eller udstyr, der ikke er leveret af Zoho; (ii) ændring af den licenserede software af en anden part end Zoho; og (iii) din undladelse af at implementere udskiftning eller ændring af den licenserede software leveret af Zoho inden for en rimelig tidsramme

  24. OPSIGELSE:

  25. Denne aftale gælder, indtil den opsiges af en af parterne. Du kan når som helst opsige denne aftale ved at destruere eller returnere alle kopier af den licenserede software, i din besiddelse, til Zoho. Zoho kan opsige denne aftale uanset årsag, herunder, men ikke begrænset til, dit brud på en eller flere betingelser i denne aftale. Ved ophør skal du ødelægge eller returnere alle kopier af den licenserede software til Zoho og bekræfte skriftligt, at alle kendte kopier er blevet ødelagt. Alle bestemmelser, der vedrører fortrolighed, ejendomsrettigheder, hemmeligholdelse og erstatningsgrænse, skal fortsat være gyldige efter opsigelsen af denne aftale.

  26. GENERELT:

  27. Hvis du er bosiddende i USA eller Canada, skal denne aftale i alle henseender være underlagt og tolkes i henhold til lovgivningen i staten Californien uden henvisning til konflikter mellem lovgivningens principper, da sådanne love anvendes til indgåede aftaler, der udelukkende indgås i Californien imellem indbyggere i Californien. Hvis du er bosiddende i et andet land, skal denne aftale i alle henseender være underlagt og fortolkes i henhold til lovgivningen i Republikken Indien uden hensyntagen til konflikter mellem lovgivningens principper, da sådanne love anvendes til indgåede aftaler, der udelukkende indgås i Republikken Indien imellem indbyggere i Republikken Indien. Hvis du er bosiddende i USA eller Canada, accepterer du at være underlagt personlig jurisdiktion i det nordlige distrikt i Californien (Northern District of California). Hvis du er bosiddende i et andet land, accepterer du at være underlagt personlig jurisdiktionen i Chennai, Indien. Denne aftale udgør hele aftalen mellem parterne og erstatter al forudgående kommunikation, forståelser eller aftaler mellem parterne. Ethvert undtagelse eller ændring af denne aftale er kun gyldig, hvis den er skriftlig og underskrevet af begge parter. Hvis en del af denne aftale findes ugyldig eller ikke kan håndhæves, skal resten fortolkes således, at det med rimelighed påvirker parternes intention. Du må ikke eksportere den licenserede software eller din applikation, der indeholder den licenserede software, undtagen hvis det er i overensstemmelse med USA's eksportbestemmelser og gældende love og forskrifter.